Få en effektiv behandling af paradentose i trygge rammer

Har du en ubehandlet tandkødsbetændelse, kan det resultere i paradentose. Det er en lidelse, som rammer 12 procent af befolkningen i større eller mindre grad.

Hos Tandlægerne i Skibby har vi stor erfaring med paradentose og kan hjælpe dig med den rette behandling, så generne ikke udvikler sig. Vi er et professionelt og nærværende tandlægeteam, der altid tager os tid til den enkelte patient og sørger for en tryg oplevelse.

Læs mere om paradentose, og hvordan det kan behandles her.

Hvad dækker paradentose over?

Du har sikkert hørt ordet paradentose før, måske i forbindelse med tandkødsbetændelse. Personer, der ofte lider af betændelse i tandkødet, er i risiko for at udvikle paradentose, hvis det ikke bliver taget i opløbet.

Paradentose er en betændelsestilstand i knoglen, hvor bakterier har siddet for længe og skabt ravage. Der opstår betændelse, hvor tandroden sidder fast og kan i værste fald ende med at gøre dine tænder løse.

Derfor er det afgørende, at du opdager tandkødsbetændelsen, så du undgår at få paradentose.

Hvad er symptomerne på paradentose?

Er skaden sket, er der forskellige indikationer, som viser, at du har fået paradentose.

Det kan være, at du gennem længere tid har negligeret et blødende tandkød og nu begynder at få andre, mere udtalte, gener. Nogle af symptomerne er hævet tandkød, dårlig ånde, smerter fra tandkødet og løse tænder.

Oplever du ovenstående, er det vigtigt hurtigt at tage kontakt til os på telefon 47 52 84 70. Så kan vi få sat gang i behandlingen snarest hos en af vores dygtige tandlæger.

Vi retter op på din paradentose med effektiv behandling

Du kan godt komme paradentose til livs. Men det forudsætter, at du rykker hurtigt, når du opdager symptomerne. Hvis knoglen er blevet ødelagt af betændelsen, står den ikke til at redde.

Første skridt mod at behandle tilstanden er at få et overblik over situationen. Derefter kan vi udrense tandkødslommerne og rense tandens rodoverflade.

Hvert tandsæt er unikt, og vi kan bedre hjælpe dig, når vi har fået syn for sagen. Så kan vi i fællesskab finde den rette behandling til dig.

Regelmæssige tandtjek holder betændelse fra døren

Hvis du vil undgå tandkødsbetændelse og paradentose, er en sund mundhygiejne afgørende. Når du børster dine tænder hver dag og bruger tandtråd, forhindrer du bakterier i at ophobe sig i tandkødet og blive betændt.

Det kan dog være svært selv at opdage en betændelse i tandkødet. Derfor er det en god idé at komme ind på vores klinik til regelmæssige tjek, så vi kan tage hånd om problemet i tide.

Hos Tandlægerne i Skibby kender vi alt til tandkødsbetændelse og paradentose og kan hurtigt spotte, om der er behov for at sætte ind med ekstra pleje af tandkødet.

Lider du af tandlægeskræk? Vi kommer dig i møde

For nogle kan selv en snak om tandlægen få nervøsiteten til at stige. Det hjælper måske heller ikke, hvis du tror, at du har tandkødsbetændelse og ved, at det kan føre til mistede tænder.

Når du kommer som patient hos os, er der ingen problemer, der er pinlige. Heller ikke, hvis du har ventet længe med at tage til tandlægen, fordi du har tandlægeskræk. Vi vil langt hellere tale med dig om det, så du kan få den mest trygge behandling uden uro.

Et dedikeret team af tandlæger og tandplejere

Hos Tandlægerne i Skibby er vores mål at sikre dig stærke og sunde tænder hele livet.

Det gør vi gennem omsorgsfulde og effektive behandlinger, hvor du altid bliver velinformeret om hele forløbet – fra den konkrete behandling til pris.

Vi gør meget ud af at tilbyde en individuel behandling til hver patient. Alle patienter er forskellige og kommer med hver deres oplevelser med at gå til tandlægen, og det er vi fuldt bevidste om.

Vi varetager en lang række tandbehandlinger

Udover paradentosebehandling tilbyder vi mange andre behandlinger her på klinikken. Vi er et erfarent team, der sikrer dig holdbare løsninger – det gælder lige fra det klassiske tandeftersyn til store kirurgiske indgreb.

Vi tager altid en grundig snak med dig, inden vi påbegynder behandlingen, så alle parter er indforstået med det videre forløb.